Läänin Kuljetus er en kendt leverandør af jord og stenmaterialer, som tilbyder CE-mærkede kvalitetsprodukter til alle behov. Produkterne omfatter knust sten, grus, jord og genbrugsmaterialer. Hvert år håndterer Läänin Kuljetus omkring en million tons sten og jordmaterialer. Foruden moderselskabet, Läänin Kuljetus Oy, består Gruppen af Marttilan Maanrakennus Oy og Tavarataksi Finland Oy. I det seneste nummer af Kivirock forklarer Läänin Kuljetus hvorfor de har besluttet at installere Tamtron vægte og cloud-løsninger i alle deres hjullastere. 

SAMARBEJDE I OVER 30 ÅR

”Vi har omkring 40 produktionsområder i det sydvestlige Finland, Lahti og det sydøstlige Finland. Herfra kan vi levere store mængder af produkter til vores område  ved hjælp af vores partnernetværk. Vi leverer produkterne til dig hurtigt, sikkert og ifølge den aftalte plan,” siger Jyrki Makkonen, Regional Director i Läänin Kuljetus Oy, og fortsætter:

”Enhver kan købe materialer i store eller små mængder fra vores bulksalg – enten leveret eller afhentet. De felste af vores hjullastere er såkaldte kolde maskiner, dvs at lastbilchaufførerne selv klarer lastningen, men nogle steder har vi personale på stedet til maskinerne.”

Läänin Kuljetus har mere end 20 hjullastere på sine produktionssteder, der klarer håndtering og lastningen af materialerne. Alle Läänion Kuljetus’ hjullastere har Tamtrons vægte installeret.

”Det gode samarbejde med Tamtron begyndte så tidligt som i 1990’erne, da kommerciel vejning af bulklast blev mere almindeligt. Med tiden har vejeteknologien udviklet sig enormt, og vi har været aktivt involveret i det. Vi har gennemført mange interessante projekter med Markku Eskola, Tamtrons salgschef, og nu fortsætter det gode samarbejde med Tamtrons servicechef, Tommi Alakoski. Sammen leder vi efter nye muligheder for at udvikle driften, og hvis der har været problemer undervejs, er der altid blevet fundet en løsning, siger Makkonen.

DIGITALISERINGENS KRAFT

”Når vi skaber fremtidens forretningsplaner skal vi være i stand til at udnytte digitaliseringen i langt højere grad,” siger Petri Silvo, CEO i Läänin Kuljetus Group.

I løbet af foråret 2021 har Läänin Kuljetus købt og fået installeret 11 nye Tamtron One Power vægte til hjullastere.

”Vi digitaliserer vores virksomhed yderligere, og opdateringen af vægtene er en del af den proces,” siger Regional Director Jyrki Makkonen.

Med Tamtron One Power vægte til hjullastere, der er godkendt til kommercielt brug, kan materialer vejes hurtigt og effektivt parallelt med lastning og materialeoverførsel. Vejedata med høj præcision kan printes ud eller kan overføres via USB, cloud-tjeneste eller via integration direkte til en virksomheds ERP eller andet system.

Ved hjælp af elektronisk dataoverførsel kan ordrer sendes direkte til vægten og godkendes som afsluttede via vægten, så fakturering kan udføres direkte efter vejningen. Optimale laster samt information om overførte mængder, materialer og planer effektiviserer forretningen og gør processerne transparente, hvilket giver de bedst mulige resultater. Ved hjælp af denne information kan byggepladser blive optimeret så smidigt og effektivt som muligt, og rapportering mellem partnerne bliver lettere.

Med omfattende horisontale opdateringer søger Läänin Kuljetus hastighed og præcision i faktureringen på salgssiden, samt sporing af hvilke varer, der er leveret, og opdateret lagerhåndtering i realtid på produktionssiden. Tamtrons cloud-tjeneste bliver anvendt fuldt ud. Den videreudviklede service vil blive integreret i det kommende nye ERP-system, der skal dække hele kæden, fra økonomistyring til lagerstyring.

Tamtron
Læs mere om branchen